Målet for ethvert terapeutisk forløb er at møde den enkelte som et unikt menneske med egne præmisser og forudsætninger, med det mål at fremme trivsel og øget livskompetence.
Ingen udvikler sig i modvind og med dette fremtones en afgørende fokus på anerkendende metodik i valg af konkrete værktøjer såvel som i mødet med den enkelte. Alle gør det bedste de kan men nogle gange har vi behov for hjælp til at udvide vores muligheder i livet. Dette er efter vores vurdering kun muligt i en anerkendende og tryg terapeutisk relation.
Vores motto er at ”hjælp ikke er hjælp før det hjælper”, og med dette er vores mål at enhver terapeutisk samtale skal være målrettet og give udbytte i forhold til de vanskeligheder den enkelte kommer med.
Vi er altid åbne i forhold til valg af tilgang og intervention og klar til at svare på de spørgsmål, der måtte være.